Journalist - forfatter - foredragsholder - Pia Elers

Jeg har boet og arbejdet som journalist i Kina i over 12 år.

Fra 2011 var jeg korrespondent for  dagbladet Børsen, og siden efteråret 2018 har jeg dækket Asien for Kristeligt Dagblad med base i henh. Beijing og Hong Kong.

Inden udrejsen til Kina var jeg gennem 16 år ansat på TV2 som udlandsreporter og har desuden været tilrettelægger på flere dokumentarudsendelser – senest DRs ”Pandaerne kommer – diplomater i pels”.

 

 

Oprindelig blev jeg uddannet som maskinmester fra Københavns Maskinmesterskole og sejlede rundt på de 7 have, indtil jeg gik i land og uddannede mig til journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993. 

Jeg har også skrevet et par bøger – senest ”På rejse med Amdi” – en bog om Tvinds 50 år lange historie, der udkom på Gyldendal november 2020. Født 1953.